26/9-2025
Vacciner 2025/2026
Sundhedsstyrelsen anbefaler i år vaccination mod covid-19 og influenza til:
- Personer på 65 år og derover
- Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder:
- Personer med kroniske lungesygdomme
- Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)
- Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
- Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling
- Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
- Personer med kronisk lever- eller nyresygdom
- Personer, herunder børn fra 6 mdr., med andre kroniske sygdomme eller tilstande, der ifølge lægens vurdering medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlig neurologisk sygdom, korttarmssyndrom, personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug
- Personer med svær overvægt (BMI>35)
- Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller personer i samme husstand som børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19
Borgere i målgruppen for begge vacciner kan få disse samtidig.
Førtidspensionister tilbydes gratis vaccination mod influenza.
Hvis du over 65 år vil du i løbet af september 2024 modtage en invitation til vaccination i din e-boks eller via almindelig post (hvis du er fritaget digital post).
Hvis du er under 65 år og er i målgruppen fx pga. en kronisk sygdom modtager du ikke en invitation, men skal selv bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk.
Du kan bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk (med MitID).
Borgere under 65 år, som er i målgruppen for vaccination, kan fra d. 29. september booke tid til vaccination via en tro-og loveerklæring på www.vacciner.dk.
Hvis du har problemer med at booke tid, f.eks. fordi du ikke har MitID, kan du få hjælp hos Bookingsupport på tlf. 7023 2415. Telefonen er åben fra d. 10. september alle hverdage fra kl. 08.30-15.30.
Hvor kan jeg blive vaccineret?
Der er et regionalt vaccinationscenter i hver kommune i Region Midtjylland.
For yderligere information: Sæsonvaccination 2025 mod covid-19 og influenza
26/9-25
Vaccination af gravide
Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide vaccineres mod kighoste og RS-virus (pr 1/10-25) Dette er for at beskytte det nyfødte barn mod de alvorlige luftvejsinfektioner
Vaccination mod kighoste tilbydes i lægehuset ifm 2. graviditetsundersøgelse
Vaccination mod RS-virus tilbydes i lægehuset ifm 3. graviditetsundersøgelse
Gravide anbefales ligeledes vaccination mod influenza (book tid på www.vacciner.dk – denne vaccine skal gives i vaccinationscentrene)
Raske gravid anbefales ikke vaccination mod COVID. Dog anbefales vaccination hvis man er i risikogruppe for alvorlig sygdom (se ovenfor). Book tid på www.vacciner.dk
1/9-2025
Stor nyhed: Vi har fået en ny kompagnon i Brædstrup lægehus.
Velkommen til praktiserende læge Marie Byrjalsen, tag godt imod hende.

4/9-2025
Vi har desværre flere langtidssygemeldinger i lægehuset i september og oktober. Der vil derfor være længere ventetider på tider ved læger og sygeplejersker samt ekstra ventetid på telefonen. Vi prioriterer altid akut opstået sygdom, som vi håndterer som vanligt. Vi beklager dette og håber det løser sig snarest.
12/5-2025
Vedrørende opstart på Wegovy: vi har ikke mulighed for at opstarte nye Wegovy forløb før efteråret 2025. Igangværende forløb fortsætter som vanligt.